Morgadio da Calçada Portvin

135,00 DKK

Farven er klar og purpur rød, og duften af modne røde frugter (blomme og kirsebær) med et strejf af mørk chokolade og kakao. Smagen er blød, rund og sødmefyldt, med lidt tanniner i baggrunden.

    BEMÆRK
    Der kan kun leveres til én adresse pr. bestilling

    Ønsker du udbringning til flere adresser skal du skal du gennemføre hver bestilling enkeltvis!

    Leveringsdato - Bestilling efter kl. 12.00 kan ikke leveres samme dag.

    Tekst på vedlagte kort: (Maks. 100 tegn) Undlad at bruge emojis :)

Kategori:

Beskrivelse

Morgadio da Calçada er resultatet af et partnerskab mellem de to kendte Douro-familier Villas Boas og Niepoort. For Dirk van der Niepoort, er dette en chance for at udforske det fantastiske vinområde Provezende i Dourodalen m.h.t. både vin og portvin. Denne Ruby Reserve Port er produceret på udvalgte druer og lagret 3-4 år. Druerne til denne portvin kommer fra forskellige vinmarker i hjertet af Dourodalens demarkerede vinområde ved Cima Corgo.

Druerne presses til vin traditionelt – med fødderne i ”Lagares”. Lagares er et stentrug på typisk 4 x 4 meter, hvor de håndplukkede druer hældes i efter høsten, for herefter at trædes med fødderne af bønderne om aftenen. Normalt trædes 2 + 2 timer, hvor de første 2 timer er koncentreret trædning under trædemesterens anvisninger. De sidste 2 timer er fri trædning ofte til harmonikamusik, hvor man kan suse lidt rundt på må og få i karret.  Efter de 4 timer stiger stilke og skaller til tops og mosten begynder at gære.

Det hører i dag til sjældenhederne at man presser druerne med fødderne, og det sker kun for de allerbedste portvine – som denne. Gæringen fortsætter til mosten er tør, før der tilsættes ren brandy.
Lagringen foregår i små gamle egetræsfade i Niepoorts kældre i Vila Nova de Gaia i mindst 3-4 år før aftapning.

Ruby port er karakteriseret ved flaskelagring frem for fadlagring.

Serveres bedst til ost, chokolade, desserter og (tro det eller lad være) kraftig peber bøf.